Tryg og rolig i krop og i sind



Krops- og Massageterapi


Når man går med smerter i kroppen føles det ubekvemt og uroligt i krop og i sind.

Og omvendt.

Når sindet er uroligt reagerer kroppen.


Når du får Kropsterapi ved Ruth, bliver du mindet om hvordan det føles og er
at være bekvem og tryg i din krop. 

Det giver ro i sindet.

Det giver ro og håb, og du kan mærke at:

“Jeg kan godt have det godt!”

Det kan føles som magi.

Velkommen hos Kropsterapi ved Ruth

Din første behandling er 1 time og 40 min og koster 990,-


Klinikken har fleksible åbningstider mandag til lørdag, og er per 1. december 2022 flyttet ind i nænsomt renoverede, ualmindeligt hyggelige samt rummelige lokaler i Esthersvej nr 14, i Hellerup.


Der gives som udgangspunkt kun længere behandlinger på 1,5 timer.
Dette sikrer en effektiv behandling af fysiske skader og skavanker samt giver dine nervesystem og dit sind god tid til at
lande og blive i dyb ro, hvor behandlingen integrerer sig.


Ruth holder minimum 30 minutters pause emellem sessioner og giver maksimum 3 behandlinger per dag.
Dette sikrer fuldt nærvær og fokus på dig, igennem hele dit besøg og din behandling.


Her er plads til Dig, lige som Du er og lige som Du har det. 

Her holder Ruth et trygt rum for dig, i omgivelser der giver ro i krop og i sind.


Tryg og rolig i en sundere og gladere krop


Giv dit nervesystem mulighed for at falde til ro

hvem har brug for kropsterapi?


Kropsterapi ved Ruth er for dig der vil have en eller flere af det følgende:

 
hjælp til at fjerne eller lindre smerte
Hjælp til at opnå ro i krop og i sind ved feks stress, angst, neurodivergens
hjælp til at Forebygge nye skader
samt hjælpe kroppen at hele mere effektivt

Hvad er Kropsterapi ved Ruth?



Kropsterapi ved Ruth er meget mere end "bare" en massage

Du får professionel behandling som er tilpasset dig



Kropsterapi ved Ruth er manuel kropsbehandling der er en sammensætning af avancerede og evidensbaserede massageteknikker med formålet at fremme dit velvære og helbred, både fysisk og mentalt. 


Der er i dag en udbredt indsigt at vores krop og psyke hænger sammen som en helhed. Det er i denne opfattelse Kropsterapi ved Ruth tager sit udgangspunkt. 

Kropsterapi ved Ruth er en integrerende massageform og baseres på viden om kroppens og sindets sammenhænge, anatomi, fysiologi samt verdens gode massageteknikker og traditioner.

Alt hvad vi oplever og er født med, både positivt og negativt, lagres i vores krop på forskellig vis. Oplevelser, erfaringer og følelser.

Smerte, uro og ubehag i krop og i sind kan have sine fysiologiske, anatomiske, oplevelses eller følelsesmæssige årsager til at have opstået. De er signaler og symptomer på at der er ubalance. 

Kropsterapi ved Ruth arbejder ud fra, at årsag til smerte og ubehag ikke nødvendigvis sidder samme sted som smerten opleves.

I centrum for behandlingen er der en pulserende massage som kombineres med lange glidende strøg og en mere specifik og målrettet bearbejdning af muskler, bindevæv og led. 

Behandlingen og valg af teknikker tager fuldstændig udgangspunkt i dig og din dagsform samt historik.

Behandlingen kan bestå af elementer af akupressur, zoneterapi, naturlig led mobilisering, bindevævsfrigørelse, kraniosakrale teknikker, udstrækninger, vejrtrækning, samtale. Der bruges avancerede teknikker såsom myofascial release, trigger point therapy, positional release, oscillation, strukturel korrektion, MET, stimulation af vagusnerven mv.

Der bruges ikke aktive teknikker til at "knække" nakke etc, det overlades til osteopaten eller kiropraktoren. 

Kropsterapi foregår i undertøj, eller iført behageligt tyndt medbragt tøj. Behandling foregår på briks hvor du er dækket af et tæppe. Der kan bruges økologisk mandelolie eller økologisk sheabutter.

Alle behandlinger er individuelt formede og tilpassede til dig og dine aktuelle behov.
 

Gør det ondt at få kropsterapi?


Ja det kan det
og
Nej det behøver det slet ikke at gøre 

Kropsterapi ved Ruth kan mærkes

Der arbejdes med fokus og indføling i dit væv, lag for lag. Det vil sige at der ikke arbejdes dybt direkte i et ømt punkt uden forarbejdning og samarbejde. 

Smerte skal føles rigtig og til at være i, uden at du spænder op andre steder i kroppen for at holde det ud. 

Der arbejdes med lydhørhed og respekt for dig. Hvis du ønsker en helt smertefri behandling så er det det du får.

Hvad kan Kropsterapi ved Ruth gøre for mig? 


Behandling af din krop med professionel kropsterapeutisk massage:

- beroliger dit nervesystem og er et stærkt værktøj til forebyggelse og behandling af stress, angst og depression 

- forebygger slitage og skader i dine muskler og led samt  fremmer heling og genopbygning af væv

- øger din kropsbevidsthed og hjælper dig at genetablere kontakt til din krop

- øger din bevægelighed og er smertelindrende

- giver ro i krop og i sind samt bedre søvn

- kan med fordel bruges i kombination med psykologsamtaler eller anden form for samtaleterapi